Beskyt installationer mod unormalt eller for højt vandforbrug.
4G PRO Aqua Alarm overvåger løbende vandforbruget via en vandmåler og sender SMS-varsling direkte til din mobiltelefon, hvis forbruget overstiger de grænseværdier, du selv har indkodet.
Systemet er velegnet til blandt andet boligejendomme, produktionsvirksomheder, landbrug, tekniske installationer og vandingsanlæg, hvor et unormalt vandforbrug hurtigt kan blive dyrt eller være tegn på en lækage.
Alarm ved unormalt vandforbrug:
Du bestemmer selv, hvor meget vand der må løbe gennem vandmåleren inden for et bestemt tidsrum. Eksempelvis kan styringen indstilles til maksimalt 1.000 liter inden for 1 time. Hvis der registreres 1.000 liter på mindre end en time, udløses alarmen, og der sendes en SMS-varsling.
På den måde kan systemet opdage et unormalt højt vandforbrug, som eksempelvis kan skyldes:
- Sprængte eller utætte vandrør
- Defekte ventiler
- Installationer, der står og løber
- Fejl på vandingsanlæg
- Andet unormalt eller utilsigtet vandforbrug
Du kan selv indkode de ønskede grænseværdier og tilpasse overvågningen til det normale vandforbrug på installationen.
Automatisk lukning af vandet:
Ønskes ekstra sikkerhed, er der mulighed for at tilslutte en motorventil, som automatisk kan lukke for vandforsyningen, når den indkodede grænseværdi overskrides.
Følg det samlede vandforbrug:
Med adgang til Webportalen får du udvidede muligheder for at følge forbruget og analysere udviklingen over tid.
Webportal:
Med Webportal får du mulighed for:
- Se vandforbrug vises pr. dag, uge eller måned
- Modtage alarmvarslinger via e-mail
- Få besked, hvis en styring går offline, ude af drift.
- Eksportere data til Excel til dokumentation.
Styringen leveres i en robust IP66-boks, der er velegnet til krævende miljøer.
Kontakt WATERTEC – vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning. Tlf. 48 26 10 10




